Gæstesejlere
Midtermolen er en Langskibskaj
Langskibskajen i Assens Havn ligger til bagbord, straks efter du har passeret de yderste moler og kajen mod nord. Her er god plads til større lystsejlere, som gerne vil ligge tæt på byens centrum.
Kajen er 125 m. lang, med en vanddybde på 5 meter på sydsiden og 7 meter på nordsiden.
I det Røde Pakhus er der toilet og bad, med indgang fra gavlen mod land/øst, hvor også betalingsautomaten befinder sig. Langs kaj er der el op til 63 Amp og ferskvand.
Assens By ligger i forlængelse af kajen og byder på masser af spisesteder, og der er flere hyggelige steder at nyde en forfriskning efter en hård dag til søs
Største skibe der kan besejle havnen: længde 130 m. bredde 20 m.
Fartbegrænsning 4 knob eller sikker styrefart.
Spørgsmål vedrørende bådpladser og andet havnerelateret, kan rettes til Assens Havn alle hverdage fra 8.00 til 12.00 på Tlf.: 64713165, eller på E-mail: assenshavn@assens.dk.